MERCUR  OPEN  2018

Den legendariske og excentriske rejsekonge Simon Spies byggede i 1970 Hotel 
Mercur i København lige overfor Vesterport station, og da han var vild med at 
spille tennis, så skulle der naturligvis også være en tennisbane, som så blev 
bygget inde i gården bag ved hotellet på en forhøjning midt imellem alle de 
omkringliggende huse. 

Først var den med rødt grus, men for et par år siden fik den ny kunstgræsbelægning osv.

Gennem Spot Deal på internettet fik jeg en dag et tilbud på kr. 179,00 for 2 timers 
tennis på denne bane, og da Stuart Martin Clainsen, Preben Flyvholm og Didier 
Blanchard alle 3 syntes, at det var en spændende ide, så bookede jeg de 2 timers tennis. 

Den 9. juli 2018 ankom vi alle 4 i tennistøj og klar til kamp og præcis kl. 18.00 gik vi på banen til lidt opvarmning.

 

 

De to doublepar var Per Madsen/Stuart Martin Clainsen og PrebenFlyvholm/Didier Blanchard. 

Vi trak lod om, hvem der skulle starte med at serve, og det blev Stuart og mig.

1. sæt gik i gang, og Stuart og jeg blev bogstaveligt talt blæst ud ad banen af Didiers potente bragende server og drønende bag-og forhåndsslag krydret med Prebens finurlige slag fra alle vinkler, så uden at have fået alt for meget sved på panden, vandt Preben og Didier i suveræn stil sættet med hele 6-2, og det hele virkede som en ren walk-over for de to.

 

2. sæt udviklede sig dog lige stik modsat, for Stuart og jeg besluttede os til at være mere aggressive, og derved kom vi bedre ind i spillet, serverne blev mere skarpe og grund-og passerslagene sad, hvor de skulle, så nu var det Preben og Didier, der jagtede boldene på livet løs, så vi vandt dette sæt i fin stil med 6-2.

Det var så egentlig meningen, at vi skulle have spillet en afgørende match tie-break til 10, 
men da vi havde tid nok, så besluttede vi os for at spille et 3. sæt, og her lagde Preben og Didier igen meget stærkt ud, og kom hurtigt foran med hele 3-0. De havde genfundet 1. sæts formidable spil, og Didier tordnede et par missiler af sted, som vi kun så røgen af.

Men med sved, blod og tårer, så fik Stuart og jeg kæmpet os tilbage i sættet, og det lykkedes os med næb og klør og godt med held at udligne til 5-5.

Da der stod 2 andre spillere i kulissen, der var klar til at komme på banen kl. 20:00, og vi kun havde nogle få min. tilbage af spilletiden, så blev vi enige om, at spille et afgørende parti, og det blev til gengæld helt vildt spændende. Preben og Didier førte 15-0 og 30-0 og kom også op på 40-30, men det lykkedes Stuart og mig med sveddryppende anstrengelser og gigantisk møje 
og besvær at få udlignet til 40-40, og fordelen gik adskillige gange fra den ene til den anden side, men utroligt nok, så vandt vi partiet, og kom dermed op på 6-5, og sejren var i hus.

 

Sejren blev fejret i den behagelige lækre tennis lounge ved banen med præmieoverrækkelse af en mini-mini guldpokal med inskriptionen Mercur Open Final 2018 og nedenstående håndgribelige bevis for sejren, og vi skålede i dejlig Mousserende rosévin Crement de Bourgogne.

                            MERCUR OPEN  2018

                              MONDAY, 9^THJULY

             WINNERS  OF  THE MEN´S  DOUBLE

      PER  MADSEN/STUART MARTIN  CLAINSEN

 

RUNNERS UP: PREBEN FLYVHOLM/DIDIER BLANCHARD

 

Vi blev enige om at gentage succesen næste år til Mercur Open 2019

 

Per  Madsen       

   

Man har målt decibelen på de to af tennissportens største mega stønnere

Maria Sharapova                                                                  

 Victória Azárenka

 

Sportslab på TV 2 Sport har undersøgt, hvor meget f.eks. en serv kan komme op på med og uden støn, og det viste sig at gennemsnittet med støn var på 170,3 km i timen, og uden støn 167,8 km i timen. Det var professor i biomekanik John Rasmussen, der med et specielt måleinstrument foretog målinger af tennisspilleren Maria Jespersens server, og det viste sig også, at jo varmere Marie blev ved at serve desto større blev forskellen med og uden støn.

Det internationale tennisforbund WTA har længe ønsket at forbyde disse voldsomme stønningsudbrud, man ville endda producere et såkaldt stønnometer, der skulle kunne måle spillernes stønnen, og så forbyde dette, når stønningslyden nåede over en vis højde, men spørgsmålet er, om deres ønske nogensinde får luft under vingerne.

Med stønnende hilsener

Per

FLUSHING MEADOWS, USA

Efter French Open finalen i juni var turen kommet til US Open finalen i New York d. 10. september 2017.

Jeg købte billetterne til finalen på nettet via ticketmaster.com og betalte kr. 4.645 pr. stk.

Stuart og ego fløj med Norwegians nyeste Boeing 787 Dreamliner de 6 timer fra København til JFK lufthavnen. (DKK 1.938 p.p. t/r inkl. bagage og mad).

Fra JFK tog vi først JFK Airtrain ($ 5) til Jamaica station, og derfra LIRR (Long Island Train Road) toget direkte til Penn station (16 min.), $ 7,50 p.p.

Derfra var der en meget kort gåtur til hotel Pennsylvania, der ligger lige overfor berømte Madison Square Garden.

Hotellet har ikke mindre end 1.705 værelser.

Vores værelse var godt nok nedslidt og meget gammeldags. Vi havde en antik vandhane på badet.

Vi kunne ikke se ud ad vinduerne på grund af skidt og møg, murene var revnede, og i det hele taget må kategorien 3*** kun være givet pga. dets super beliggenhed, som nok også bevirkede, at prisen var skyhøj (DKK 685 p.p. pr. nat uden morgenmad).

På kampdagen søndag d. 10. september tog vi LIRR toget ($4,25 p.p.) fra Penn station til Mets-Willet station, hvorfra der var en lang gangbro til selve US Open området.

Vi var i meget god tid, så vi havde rig lejlighed til at bese hele det enorme flotte store område ved stadion, hvor der var masser af salgsboder med alverdens tennisartikler, restauranter med alskens mad, barer og caféer i lange baner.

Kl. 11:30 bevægede vi os hen imod Arthur Ashe stadion, der er verdens største med plads til 23.771 tilskuere.

Det er opkaldt efter Arthur Ashe, der var/er den eneste amerikanske sorte tennisspiller, der har vundet Wimbledon, Australian og US Open.

Kl. 12.00 skulle damedoublenfinalen starte iflg. programmet, men da vi kom ind på stadion, så var det Rafael Nadal, der blev tæsket igennem af sin landsmand og nuværende træner Carlos Moya (der vandt French Open i 1998)

Damedoublefinalen stod mellem Martina Hingis fra Schweiz og Yung-Jan Chan fra Taiwan mod de to tjekker Lucia Radecka og Katerine Siniakova.

Hingis mødte op med en utrolig imponerede sejrsrække af titler, ikke mindre end 43 single og 64 double titler. Grand Slam single: 3 Australian Open (1997, 1998 og 1999), 2 French Open (1997 og 1999)1 Wimbledon (1997) og 1 US Open (1997), Grand Slam dame double: 5 Australian Open (1997, 1998, 1999, 2002 og 2016), 2 French Open (1998 og 2000), 3 Wimbledon (1996, 1998 og 2015) og 2 US Open (1998 og 2015), Grand Slams mixed-double (2 Australian Open (2006 og 2016), 1 French Open (2016), 2 Wimbledon 2015 og 2017) samt 1 US Open (2015). Derudover 3 WTA Tour finals sejre i single (1998 og 2000) og i damedouble (1999, 2000 og 2015), Hopman Cup (2001) og sølv i mixed-double ved OL 2016.

Fra v. Radecka, Siniakova, Hingis og Chan

Det var Hingis partner Chans allerførste Grand Slam finale, men hun havde dog 28 WTA titler i double på sit CV.

Tjekken Lucia Radecka mødte op med 2 Grand Slam damedouble (1 French Open i 2011 og 1 US Open i 2013), 1 mixed-double Grand Slam i French Open i 2013, FED Cup 2011, 2014, 2015 og 2016 samt sølv ved OL i London 2012 i damedouble, bronze ved OL 2016 i Rio i mixed-double samt 21 WTA titler i damedouble.
Hendes makker Katerine Siniakova mødte op med kun 2 WTA titler i single og 2 i damedouble.

Kampen varede kun 1 time og 2 min., så havde Hingis og Chan vundet i overlegen stil med 6-3 og 6-2. Specielt Hingis brillerede med sine kraftfulde og velplacerede net angreb, ja hun var praktisk taget helt umulig at passere ved nettet, men også Chan fyrede nogle rene kanoner af, så de to tjekker var helt uden chance for at vinde.

Hingis i sin karakteristisk spændstige stil klar til at modtage en returnering.

Sejrsceremoni

Vi havde den store fornøjelse, at der var free seating under damedoublen,

så alle tilskuerne kunne sidde lige, hvor de havde lyst på de nederste halvdele af stadion. Årsagen til det var naturligvis, at interessen for damedouble ikke er var ret stor (undskyld de damer), så for at tilskuermængden skulle tage sig godt ud på TV, så giver man altid free seating til både herre- og damedoublefinalerne.

Efter i flere år at have haft fingeren på aftrækkeren lige netop på det sekund, hvor billetsalget til det forjættede land begynder, herresingle finalen i French Open på det berømte Roland Garros stadion i Paris, så måtte jeg sande, at den eneste måde at opnå dette, var at krybe til korset og reservere en billet på internettet gennem det store billetbureau viagogo.com, og de ved nok, hvad de skal have for de eftertragtede billetter, så jeg måtte pænt slippe den nette sum af kr. 5.818,46 for en kategori 2 billet på
langsiden i mellemste afsnit.

Det var en enorm oplevelse at se dette formidable stadionområde, der har ikke mindre end 20 baner. Den største hedder Philippe Chatrier (1926-2000), opkaldt efter en fransk tennisspiller, der i 20 år var præsident for den franske tennisorganisation, her er der plads til 14.840 tilskuere.

Den 2. største hedder Suzanne Lenglen, opkaldt efter den franske tennisspiller Suzanne Rachel Flore Lenglen(1889-1938), der i sin lange karriere vandt 26 Grand Slams(12 i single, 8 i double og 5 i mixed-double) samt OL guld i både single og mixed-double og bronze i double i 1920. Her er der plads til 10.068 tilskuere.

 

Jeg boede på et lille hotel kun 10 min. gang fra Roland Garros, og jeg var som altid i god tid, da jeg vidste, at de åbnede for tilskuerne kl. 10:00. På vejen derhen blev jeg standset ikke mindre end 3 gange af bevæbnet politi, der undersøgte min lille skuldertaske og tjekkede mig fra øverst til nederst, og jeg fik endnu en omgang, inden jeg kom ind på anlægget.

Medens jeg ventede udenfor, så kom jeg i snak med en fransk mor og hendes skønne datter, og det viste sig, at datteren i flere år havde arbejdet og også bestyret flere af butikkerne inde på anlægget, så hun havde Roald Garros ur på, Roland Garros taske, Roland Garros sokker, Roland Garros håndklæder, Roland Garros hat, Roland Garros drikkedunk, Roland Garros solbriller osv., så jeg kaldte hende straks Madame Garros, og mente da, at hun ikke skulle stå i kø som alle os andre, men ankomme til Roland Garros med stil i en hvid limousine direkte til hovedindgangen og i det hele taget få en uovertruffen VIP service, og det vakte stor moro hos hende og moderen.

Min billet gjaldt også til dame double finalen kl. 12:00 på Philippe Chatrier, men jeg fravalgte denne (undskyld de damer), og gik i stedet samme med mine to franske veninder ind på Suzanne Lenglen stadion, for der var legendernes finaler, og det var så sandelig en kæmpe oplevelse.

Første double var de to franskmænd Sebastian Grosjean og Michael Llodra mod ukraineren Andrei Medveded, der vandt French Open i single 1999 og hollænderen Paul Haarhuis, der vandt French Open i double i 1995, 1998 og 2002 samt Australian og US Open i 1994 og Wimbledon i 2002.
De to franskmænd vandt trofæet med en sejr på 6-4, 3-6 og 10-8.

Så var det tid til folkets helt store helt Mansour Bahrami, der stammer fra Iran og den franske helt Fabrice Santoro, der er den eneste mandlige spiller der anvender begge hænder til både for- og baghånd.

De to var oppe imod Pat cash fra Australien, der vandt Wimbledon i 1997, der naturligvis stillede op med sit berømte sort/hvide pandebånd og amerikaneren Michael Chang, der vandt sin eneste Grand Slam netop i French Open i 1989. Santoro og Mansour vandt 7-6 og 6-3.

Det var helt vanvittigt, hvad disse legender kunne diske op med af forrygende umulige slag fra alle vinkler, krydret med fis og ballade i lange baner, og ind imellem fik de også vist, at de stadigvæk mester alle spillets finesser, specielt Grosjean og Mansour var super underholdende, og det store antal tilskuere og dommerne var helt med på noderne og unoderne, så der blev grinet, råbt og skreget og sunget i vilden sky.
Vive les Légendes, som Mansour i øvrigt kreerede tilbage til 1997, og som er fast inventar ved alle Grand Slams, og altid vækker uhørt jubel.

Efter disse to uforglemmelige underholdende og sprudlende kampe var det tid til at bevæge sig over til hovedstadion Philippe Chatrier, der bærer sit navn efter en kendt fransk tennisspiller, og hvor dagens hovedmenu ventede, herresingle finalen 2017.

Der var naturligvis fuldsat på stadion og 32 grader med masser af sol bagende ned fra en næsten skyfri himmel.

Seancen åbnede med præsentation af en hel række af tidligere koryfæer bl.a. Manuel Santana, Stan Smith, Gustavo Kuerten, brasilianeren, der vandt French Open i 1997, 2000 og 2001, Kim Clijsters m.fl., og i en speciallavet stor kuffert fra Louis Vuitton blev pokalen båret ind behørigt assisteret af den australske skuespiller Nicole Kidman.

Selve kampen blev en ret ensidig affære, det var kongen af gruset Rafael Nadal, der var her, der og alle vegne og bogstaveligt talt fejede Stan ”The Man” Wawrinka ud ad Roland Garros gruset i 3 sæt med 6-2, 6-3 og 6-1, så den forventede spænding og måske 5 sæts kamp udeblev desværre.

Jeg må nok sige, at Wawrinka virkede træt og uoplagt, og han spillede helt på Nadals præmisser, og forsøgte slet ikke, at ændre sit spil, da han havde tabt første sæt. Den kyndige engelske dame, som sad ved siden af mig var helt enig i, at Wawrinka burde have forsøgt sig med net angreb, og det kan da godt være, at han ville blive passeret mange gange af Nadal, men for at bryde spanierens rytme, ville det have været en god investering, men jeg tror bare ikke, at schweizeren havde nok kræfter dertil, specielt efter sin maratonmatch om fredagen i 5 sæt i ½ finalen over Andy Murray med 6-7, 6-3, 5-7, 7-6 og 6-1, hvor Nadal havde en ren walk-over i sin ½ finale over østrigske Thiem med 6-3, 6-4 og 6-0.

Men alt ære og respekt for Nadal, der opnåede det, som ingen anden nogensinde vil opnå, sin 10. French Open titel, La decima(på spansk den 10., det samme som hans favoritklub Real Madrid opnåede sidste år i Champions League), han blev udødeliggjort og hyldet på alle leder og kanter, og fik udover selv pokalen også overrakt musketerernes pokal, opkaldt efter de franske tennisspillere René Lacoste, Jean Borotra, Henri Cochet og Jacques Brugnon, der vandt Davis Cup I 1927 I U.S.A., og hvis navne pryder de 4 tribuner på Philippe Chatrier stadion. Han scorede ikke bare sejren, men også den nette præmiesum af kr. 13.772.000 eller kr. 6.886.000 i timen for 2 timers tennis, ikke så dårligt endda!

Man kan trække togbilletter for hele strækningen i lufthavnen eller købe den i Orlyval billetkontoret, der ligger et stykke fremme tv efter udgangen fra tolden.

Jeg valgte at bo på hotel Exelmans, der ligger på Rue Boilleau, da det kun ligger ca. 10 min. til fods fra Roland Garros anlægget. Simpelt 2**, men roligt beliggende med fint badeværelse, TV og god stor seng. Morgenmadsbuffet med ½ flûte og 1 croissant.

Priser:
Norwegian København-Orly-København kr. 512,00
Tog Orlyval-Exelmans-Orlyval, € 12,05 x 2= - 185,00
Hotel Exelmans, 2 nætter, enkeltværelse med
douche booket gennem hotels.com - 935,47
2 x morgenmad a € 10 - 153,00
Entrebillet til Roland Garros, kat. 2 - 5. 286,14
Total kr. 7.071,61

Så hvis du/I tænker på at tage derned næste år, så bon voyage! Per

Her er de så, de gigantiske tennis koryfæer, ved præsentationen af den nyindstiftede Laver Cup mellem Europa og resten af verden, der i år finder sted d. 22-24/9 i O2 Arena i Prag.

Begge hold består af de 4 øverst placerede på ranglisten + 2 som de respektive kaptajner Borg og McEnroe udnævner.

Federer og Nadal er dog på forhånd tilmeldt.

O2 Arena, 18.000 tilskuere

Gå ind på hjemmesiden www.lavercup.com og se alt om dette forrygende arrangement, her kan man også melde sig til, så at man får alle nyhederne derom og får besked, når billetterne bliver sat til salg. Man kan også gå ind på www.viagogo.com, som er et af verdens største billetbureauer.

I øvrigt ser det ud som om, Roger Federer og Nadal bl.a. skal spille double sammen, og der er sikkert også andre spændende konstellationer.

Med Lavistiske søndagshilsener,

Per

& ERICSSON OPEN

Bäste tennisvänner,

Man behøver jo ikke at tage langt bort for at se fremragende live tennis, det er bare at tage en tur over Sundet til den lille by Båstad, der ligger bare 43 km ved kysten nord for Helsingborg.

I år var der 70 års jubilæum for Swedish Open på grus, som nu hedder Skistar Swedish Open for mænd og Ericsson Open for kvinder.

Turneringen spilledes i år fra 10.-17. juli (mænd) og 17.-24. (kvinder).

Der er parkeringspladser i gåafstand fra stadion og restauranter og caféer på stadionområdet.

Man kan let bestille sine billetter online, i år kostede de fra SEK 250-620 på finaledagen(begge turneringer), hvor der afvikles både double kl. 12:00 og single kl. 14:00(det gælder for både mænd og kvinder).
Man kan også købe et tennispas, der gælder for 4- 6 dage.

I år var der i mændenes turnering bl.a. deltagelse af de spanske topspillere David Ferrer, Fernando Verdasco, Albert Ramos-Vinolas, Marcel Granollers, Joao Sousa fra Portugal, Horatio Zeballos fra Argentina og Evgeny Donskoy fra Rusland.

Albert Ramos-Vinolas vandt finalen over Fernando Verdasco 6-3 og 6-4 og fik overrakt pokalen af selveste Björn Borg.

Doublefinalen blev vundet af Marcel Granollers/David Marrero fra Spanien over Marcus Daniell, New Zealand/Marcelo Demoliner, Brasilien med 6-2 og 6-3

I 2013 var selveste Serena Williams med i kvindernes turnering, som hun naturligvis vandt uden de store problemer. Iris var derovre og så hende i action.

I år var der bl.a. deltagelse af tyskerne Angelique Kerber, Laura Siegemund, Annika Beck og Julia Görges, Sara Errani fra Italien, Kiki Bertens fra Holland, Anna Karolina Schmiedlova fra Slovakiet, Polona Herzog fra Slovenien, Varoslava Shvedova fra Kazakstan og Katarina Siniakova fra Tjekkiet.

Laura Siegemund vandt finalen over Katarina Siniakova 7-5 og 6-1.

Doublefinalen blev vundet af Andreea Mitu, Rumænien/Alicja Rosolska, Polen over Lesley Kerkhove, Holland/Lidziya Marozava, Bulgarien med 6-3 og 7-5

Det intime stadion med plads til 5.000 ligger meget smukt med en flot udsigt over Øresund.

Med smashende hälsningar, Per

Hallo dear tennisfriends!

22. november 2015 var jeg i London til finalerne i BARCLEYS ATP WORLD TOUR FINALS 2015, hvor de 8 højest rangerede herrespillere i single og de 8 højest rangerede double par mødes i det der regnes for et slags uofficielt Verdensmesterskab.

Det foregik i den helt fantastiske 02 Arena, som vel nok er verdens mest utrolige arena med plads til 17.500 tilskuere til tennis og 20.000 til f.eks. koncerter, og den var totalt fyldt op til de to finaler.

52 m høj er arenaen og 365 m i diameter, og det kostede over £ 600 mill. at bygge Millennium Dome(nu 02 Arena) tilbage i år 2000.

Som noget nyt kan man klatre op til toppen af arenaen iført behørigt klatregear sammen med erfarne klatre guider, og deroppe fra nyde det meste af London.

Bare at sidde højt oppe med overblik over hele den formidable arena er en oplevelse i sig selv, og englænderne er jo sande meste i at præsentere hele seancen på allerbedste vis, og på de enorme storskærme fik man en suveræn introduktion af alle spillerne m.m., nedtælling fra 10 til 1 inden spillerne kom ind på banen med lys og lyd på alle kanaler, og konferencierer i allerhøjeste klasse med det skønneste engelsk præsenterede dem en for en.

Alt var timet til mindste detalje, og oveni det hele havde man etableret en ny klub Finals Club, hvor man på banen præsenterede de allerførste spillere, som vandt de første ATP Finals:
Stan Smith fra U.S.A., som i 1970 vandt både single og double med Arthur Ashe.

Illie Nastase fra Rumænien, der vandt turneringen i 1971-1973 og igen i 1975.

Manuel Orantes fra Spanien, der vandt i 1976.

Derudover var der to andre spillere med som gæster: Jan Kodes fra Tjekkiet, der bl.a. vandt French Open i 1970 og 1971 og Wimbledon i 1973 og Zeljko Franulovic, der netop var i finalen mod Jan Kodes i French Open i 1970, hvor han tabte. Han vandt i øvrigt samme år over Manuel Orantes i Monte Carlo. Så det var et sjovt indslag med interviews på banen af koryfæerne.

Singles:

Stan Smith Group	Ilie Nastase Group
Novak Djokovic	Andy Murray
Roger Federer	Stan Wawrinka
Tomáš Berdych	Rafael Nadal
Kei Nishikori	David Ferrer

Finale 22. november Novak Djokovic - Roger Federer – 6-3 & 6-4

Doubles:

Ashe/Smith Group	Fleming/McEnroe Group
Bob Bryan / Mike Bryan	Jean-Julien Rojer / Horia Tecau
Jamie Murray / John Peers	Ivan Dodig / Marcelo Melo
Simone Bolelli / Fabio Fognini	Pierre-Hugues Herbert / Nicolas Mahut
Rohan Bopanna / Florin Mergea	Marcin Matkowski / Nenad Zimonjic

Finale 22. november Jean-Julien Rojer(NL)/Horia Tecau(ROU) – Rohan Bopanna(IND)/Florin Mergea(ROU) - 6-4 & 6-3

Selve kampene blev spillet i et forrygende tempo, som man slet ikke opfatter på TV, i doublen var Rojer/Tecau ret overlegne, og desværre levede Roger Federer i singlefinalen ikke op til kampen i gruppespillet, hvor han blev nr. 1 i sin gruppe og bl.a. slog Djokovic, men det var alligevel en kæmpe oplevelse at opleve disse to gigantiske verdensstjerner i live action.

Mesteparten af publikum var på Federers side, og de forsøgte hele tiden at opmuntre ham med alverdens tilråb, så opbakningen kunne han ikke klage over.

Det var ret tydeligt at se, at de fleste naturligvis var kommet for at se Federer-Djokovic, for da doublekampen blev spillet var der kun ¼ fyldt i arenaen.

Området i og omkring arenaen er totalt overvældene, både ude og inde bliver man præsenteret for et enormt tilbud af 38 restauranter og barer lige fra engelske til brasilianske, mexicanske, italienske osv., og naturligvis er der rulletrapper op til de to etager med tilskuerpladserne.

Så der var sandelig liv og glade dage og på no time blev arenaen tømt, og alle var inde i undergrundsbanerne på rekordtid.

Så halleluja mama mia St. 02, er du nogensinde i London på det tidspunkt, hvor turneringen spilles, så tag derud og få en bragende oplevelse i absolut særklasse, ellers er der masser af super koncerter, store sportsbegivenheder m.m. i arenaen, det findes ikke bedre sted på denne jord end i 02 Arena, og man kommer let dertil med båd fra London Eye eller med undergrundsbanen.

Rejseplan til London 22.-23. november 2015

22. november:
Afgang med Norwegian fly D82511 til London 09:45

Ankomst til London-Gatwick (LGW) terminal S 10:40

Afgang fra London-Gatwick terminal S med

Gatwich Express til Victoria station (30 min.) hvert 00 og 30 min.

Afgang fra Victoria station med Circle Line via St. James Park, Westminster, Embankment, Temple, Blackfriars og Cannon Street til Monument – 13 min.

Gå fra Monument til Bank st. – 2 min.

Tage DLR (Dockland Light Railway) tog fra Bank mod Beckton til Shadwell st.

Byt tog på Shadwell st. og fortsæt via Limehouse, Westferry og Poplar til Blackwall – 23 min.

Gåtur fra Blackwall station til hotellet 1 min.

Total tid fra Gatwick til Ibis Hotel 1 time 9 min.

22. November – til 02 Arena:

Afgang fra Blackwall station med DLR tog
Skifte tog på Canning Town station til tog til North Greenwich, hvor 02 Arena ligger lige ved hånden. - Estimeret tid: Ca. 18 min.

23. november:

Afgang fra hotellet 09:45

Afgang fra Blackwall st. til Bank st. 10:06

Ankomst Bank 10:17

Gå fra Bank st. til Monument st. – 2 min. 10:19

Afgang fra Monument st. til Victoria st. – 13 min. 10:31

Ankomst til Victoria station 10:44

Afgang fra Victoria station med Gatwick Express 11:14

Ankomst til London-Gatwick 11.44

Afrejse med Norwegian fly D82514 til København13:50

Ankomst til København 16:40

Total tid fra Ibis hotel til Gatwick 2 timer

Hotel i London: Ibis London Docklands Canary Wharf, 1 Baffin Way, Tower Hamlets

www.ibis.com - tlf. +44 2076600686

Priser:

Norwegian fly Copenhagen-Gatwick-Copenhagen DKK 1.142,00

Gatwick Express til Victoria station t/r £ 31,10 - 282,00

Undergrund Victoria-Blackwall station t/r 9,60 - 88,00

Ibis Hotel, 1 nat inkl. morgenmadsbuffet £ 74 - 672,00

Undergrund Blackwall station-North Greenwich t/r £ 4,80 - 88,00 -

Billet til turneringen £ 165 - 1.500,00

Totalt DKK 3.772,00

Turneringen i 2017 fra 13-20. november.

Køber man billetter til turneringen, så skal disse købes i meget god tid, www.viagogo.co.uk er udnævnt til officiel billet bureau for turneringen, og jeg printede selv min billet ud på nettet.

Man kan naturligvis også vælge at bo inde i London, hvis man skal til andet end finalerne, og så tage the Underground/The tube til North Greenwich station.

With overwhelming 02 greetings

Per

Plantahagen - Tennis på græs i Sverige!

På Plantahagen mellem Torekov og Båstad findes 4 fantastiske græsbaner.

Hjemmesiden er: http://www.stolt.se/plantahagen/

Spørgsmål til græsbanerne: : Raimo Hannukka - +46 431-36 54 49

Med venlig hilsen

Per Madsen