Kære medlemmer!
så er foråret for alvor over os, indendørssæsonen er slut og efterhånden er det også vejr til udendørs tennis. Der har længe været åbent for tilmelding til træning, se på vores hjemmeside hvis du ikke har fået gjort det endnu. Husk også at betale kontingent, hvis du ikke har gjort det endnu. Det er en forudsætning for at tilmelde til træning samt at booke baner mv.
Vi afholdt Generalforsamling 15. marts, læs referatet samt bestyrelsen beretning på hjemmesiden. Generalforsamlingen valgte en ny kasserer, Christian Halkjær, velkommen til Christian, og tak til den afgående kasserer Ove Rasmussen.
AIF Hovedafdelingen holder Generalforsamling tirsdag den 16. maj 2017, kl. 19, i AIF klubhuset på stadion. Dagsorden finder du her: http://www.albertslundif.dk/nyheder.html.
Vi holdt Baneåbning 2. april med stort fremmøde, det var en god dag hvor der også blev tid til at spille lidt.
Tennissportens Dag finder sted lørdag 29. april. Her i Albertslund vil der være ”Tenniscamp for voksne” samt et arrangement for børn, begge dele på tennisanlægget. For tilmelding og program for dagen kan du finde på vores hjemmeside.
Vi vil endnu engang benytte lejligheden til at minde om, at AIF Hovedafdelingen har anskaffet en hjertestarter som der er adgang til, også udenfor stadions normale åbningstider. Den er placeret ved de omklædningsrum, som altid står åbne, og vedligeholdes af Stadion. Se denne lille, men meget gode, video så du ved hvordan hjertestarteren betjenes: https://www.youtube.com/watch?v=yCU3m8f5-Pk.
Øvrige nyheder fra AIF kan du læse i referaterne fra AIF hovedbestyrelsesmøderne: http://www.albertslundif.dk/praktiske_informationer-referater_fra_generalforsamlinger.html
Husk at følge med i nyhedsstrømmen på vores hjemmeside: http://albertslund-tennis.dk.
Mange sportslige tennishilsner
 
Bestyrelsen
 
Vigtige datoer:
  • Tennissportens Dag, lørdag 29. april, på stadion.
  • Udendørs træning starter mandag 1. maj for både børn og voksne.
  • Onsdagstennis starter den 3. maj kl. 18.00.
  • AIF Hovedafdelingen Generalforsamling, tirsdag 16. maj 2017, kl. 19:00 i AIF Klubhuset.
  • Tenniscamp for børn, 26-29 juni.
  • Gang I Byen, lørdag 9. september (Albertslund Center).
  • Finaler i Klubmesterskabet, lørdag 16. september (Stadion).
 

NYHEDER

VEJRUDSIGT