Kære medlemmer!

Tro det eller ej: foråret nærmer sig, og med det to store begivenheder, nemlig Generalforsamling 15. marts og Baneåbning 2. april.

Indkaldelse til Generalforsamling udsendes snarest.

Til Baneåbningen regner vi med igen i år at have besøg fra Transocean Spor,t så der vil være mulighed for ikke bare forfriskninger, men også fornyelse af tennisudstyret.

Vi vil også gerne slå et slag for Tennissportens Dag. I år finder det sted lørdag 29. april. Her i Albertslund vil der være ”Tenniscamp for voksne” samt et arrangement for børn, bege dele på tennisanlægget. Nærmere program for dagen kommer snarest.

Vi vil benytte lejligheden til at minde om, at AIF Hovedafdelingen har anskaffet en hjertestarter som der er adgang til, også udenfor stadions normale åbningstider. Den er placeret ved de omklædningsrum, som altid står åbne, og vedligeholdes af Stadion.

Øvrige nyheder fra AIF kan du læse i referaterne fra AIF hovedbestyrelsesmøderne, seneste møde fandt sted 24. november, referatet herfra vil være tilgængeligt 14. december: http://www.albertslundif.dk/praktiske_informationer-referater_fra_generalforsamlinger.html

Husk at følge med i nyhedsstrømmen på vores hjemmeside: http://albertslund-tennis.dk.

Mange sportslige tennishilsener,

Bestyrelsen

Vigtige datoer:

  • Tennis Generalforsamling, onsdag 15. marts 2017, kl. 19:00 i AIF Klubhuset.
  • Baneåbning, søndag 2. april 2017, kl. 11:00 på Tennisanlægget.
  • Tennissportens Dag, lørdag 29. april, på Tennisanlægget.
  • Udendørs træning starter mandag 1. maj for både børn og voksne.
  • AIF Hovedafdelingen Generalforsamling, tirsdag 16. maj 2017, kl. 19:00 i AIF Klubhuset.
  • Tenniscamp for børn, 26-29 juni.

NYHEDER

VEJRUDSIGT